PORTUGISISK TORSKERET

 

TILBEREDNINGSTID: 10-15 MIN.

KOGE/STEGE TID: CA. 30 MIN.

ANTAL PERSONER: 4 Personer

RÅVARER: 3/4 KG. TORSKEFILET

SALT OG PEBER

1 FED HVIDLØG

75 GR. SMØR

1 DL. HVIDVIN

2 DL. CREME FRAICHE

2 TYKKE SKIVER AFSKORPET FRANSKBRØD

REVEN SKAL AF 1/4 CITRON OG 1/4 APPELSIN

10 SMÅ KARTOFLER

PERSILLE

OPSKRIFT: Drys torskefileterne med salt og peber og læg dem i et ovnfast fad, der er smurt med 1 spsk. smør. Drys knust hvidløg på, hæld hvidvin ved og bred creme fraiche ud over fisken. Dæk med folie og sæt fadet i ovnen ved 180 gr. til fisken er mør, men stadig fast.

Kog små skrællede kartofler i let saltet vand. Smelt ca. 50 gr. smør i en gryde og tilsæt smuldret franskbrød, reven citron- og appelsinskal, og lidt salt og peber.

Læg blandingen over fiske stykkerne lige før serveringen, og læg de små kartofler ved, drysset med hakket persille.

TIPS: Serveres i fadet direkte fra ovnen.